lørdag den 2. marts 2013

Strygemærker

Jeg har fået lov til at teste strygemærker fra Ikast Etiket A/S.
Jeg har selv fået lov at vælge hvilken tekst der skulle på mærkerne, og holdningen om produktet er helt min egen.

Jeg har testet produktet på forskellige typer af stof, for således at se hvordan strygemærkerne ville tage sig ud, holdbarhed osv.

Stofferne jeg har sat strygemærkerne på er henholdvis rib, kogt uld, babyfløjl, håndklæde stof/frotté og polyester jersey og med alle stofferne har påstrygningen gået upåklagelidt.
Det er vigtigt at strygejernet står på den anviste temperatur da det ellers ikke klistrer som det skal, og vil derfor være nemt at pille af igen efter strygning.

Jeg var lidt i tvivl om at skulle prøve påstrygningen på den kogt uld, da jeg tænkte det ville mislykkedes, og sådan var det også ved første øjekast, da efter at have strøget blev den kogte uld helt flad på området hvor der havde været varme og det lignede nærmere helt tynd filt. Men én dag efter har den kogte uld nu sig selv igen og man kan ikke se det har været strøget.

Det er rigtig nemt at bestille varer på hjemmesiden og leveringen er ligeledes hurtig. Det er anden gang jeg bestiller derfra, og gør det gerne igen.

Det eneste lille minus jeg syntes der er ved disse mærker, er at der kun er få muligheder for skrifttyper, og i det hele taget muligheden for at mærket bliver "sit eget", forstået på den måde at mærkerne bliver meget standardiserede... Jeg savner lidt en løsning hvorpå man måske kunne uploade logo eller lignende, som så kunne blive tryllet om til strygemærke - derimod ikke sagt at jeg ikke syntes produktet er godt, for det syntes jeg!
Helt ideelt ville det være at få skrevet familien eller barnets navn og stryge det ind i al tøjet, så bliver det til dels ikke væk i vuggestue, børnehave etc og det kradser ikke i nakken!

English recap: I have been testing ironing labels on different materials, such as polyester, wool and cotton, and i like working with the product. It is easy to iron the label into the fabric, and the homepage is easy to use. Especially good for childrens clothing since it won't scratch on the skin.






Bestemt en anbefaling værdig herfra!

xx

1 kommentar:

  1. De er da fine, jeg har også testet dem, syntes de er ok.

    Mona

    SvarSlet