onsdag den 17. oktober 2012

Efterår #3 - Fall #3

Som jeg har skrevet tidligere, havde jeg lidt svært ved det dersens efterår. Men efter i fredags hvor jeg skrev mit sidste indlæg, gik jeg mig en tur i det efterår som jeg var begyndt at syntes var så dejligt.
Jeg havde fundet frem til det gode, og var faktisk helt høj af godt humør.

Men lørdag morgen, lidt i halv seks, ringede min mor.
Jeg svarede noget ala "hvad er det for en tid at ringe på" frem for at sige hej.

Men beskeden var at min morfar var død. Lige pludselig betød tidspunktet ingen ting. Al ting blev til ingenting, og sådan er det altså lidt stadig...

Jeg er blevet rystet i mine grundvolde, og jeg har ligenu rigtig svært ved at acceptere at livet er endeligt. Definitivt. 

Tankerne om at jeg aldrig skal snakke med ham igen, aldrig kramme ham. Aldrig få en sms besked med teksten "Hej min skat, hav en god dag, knuser fra morfar" igen.
Jeg skal aldrig blive nusset i nakken af hans tykke fingre.

Men okay, lige just som det ikke kunne blive være. Fik jeg beskeden om at min mormor var faldet om i svømmehallen og nu lå til observation for blodpropper.

De har ikke været sammen i 30-35 år, men de to personer har nok været nøglepersonerne i mit liv. De to personer var dem jeg så aller mest op til, dem som jeg blev inspireret af.

Idag fik jeg den gode nyhed at mormor er ude igen, og heldigvis var der ingen blodpropper at se under scanning. Hun er frisk som en havørn.

Men sorgen er der stadig. Livet er skrøbeligt.

-

My beloved Grand father died this weekend, and i was reminded how fragile life is. My world has shaken, and on top of that my Grand mother passed out the day after and was in hospital for observation. They have been divorced for about 30-35 years, but those too have always been such a inspiration to me. They have been the key persons in my life. 

My Grandmother is out from hospital again, and she is fine. But the sorrow is still there.






1 kommentar:

  1. Øv, er ked af at hører det med din morfar :(
    Men godt at din mormor kom ovenpå igen, for Søren da!
    Livet er skrøbeligt, ja - det er aldrig sjovt at miste :(

    SvarSlet