lørdag den 26. maj 2012

Rawcake



Jeg skulle afprøve Karens rawcake, og jeg var lidt skeptisk.
Men min skepsis blev gjort til skamme, for den smagte jo faktisk rigtig, rigtig fint - og man tænker slet ikke at det er dadler en masse man sidder og guffer. 
Desuden kan jeg ikke engang lide kokos, men jeg måtte bare prøve alligevel!


Jeg lavede den på følgende måde...

Ingredienser:
1 pakke dadler med 600 g i - der var sten i, så de skulle selvfølgelig ud først.
3 dl. mandler
2 spsk. kokosolie
2 dl. kakao

Mandlerne hakkes fint i foodprocessor og sættes til side i en skål.
Dadlerne udstenes og blendes i foodprocessor.
Dadlerne, kakaoen og kokosolien blandes med mandlerne og fordeles i en firkantet form og stilles i køleskabet minimum 2 timer før spisetid :-)

Dog syntes jeg det var lidt svært at få kagen ud af formen igen, så næste gang bliver det nok en form med bagepapir i.

Kokos smagen er ikke så slem igen, for en ellers ikke-kokos-elskende person som jeg.

Prøv den!

KH


2 kommentarer:

  1. Tak fordi du linker. Glad for at høre du også er "solgt" til den kage. Og så er dne jo sund uden alt det mel vi propper os med :)

    Karen

    SvarSlet
    Svar
    1. Årh, det manglede da bare Karen :-)

      Slet