søndag den 29. april 2012

Grahamsspelt boller med squash



Jeg har en svaghed for squash i bagværk, og derfor er det noget jeg bruger forholdsvist tit. Jeg syntes det giver en rigtig god saftighed til boller, og gør at de ikke blive tørre... inden jeg har noget at spise hele portionen.

Boller laver jeg normalt på slum, men da disse var så gode, prøvede jeg igen, for jeg ville gerne dele opskriften med jer.




Du skal bruge:

1 pk. gær
½ liter lunkent vand
½ dl olie
1 tsk salt
200 g revet squash
5 dl spelt grahamsmel eller gramhams spelt mel?
7½ dl hvedemel + ½ dl hvedemel


1 pk. gær røres ud i lunkent vand, der tilsættes salt, olie og revet squash. Grahamsspelt melet røres ud i vandet, og herefter tilsættes hvedemelet lidt efter lidt. De første 7 dl hvedemel blandes i dejen, den sidste halve bruges bare til at vende brødet i, inden det sættes til hævning. Dejen er ret våd, men kan fint lige vendes rundt med melet og det skal så hæve overdækket i ½-1 time, jeg plejer bare at lade det hæve til det når skålens kant og rører hviskestykket. Men det kommer selvfølgelig an på hvor stor skålen er ;-)
Den aller sidste halve dl hvedemel bruges til bordet. Når dejen har hævet, strøs melet ud og dejen hældes derpå, og æltes meget let med melet - kun så den ikke klistrer på ydersiden.
Bollerne kan være lidt vanskelige at forme, men med det resterende mel kan dejen hele tiden lige vendes i lidt mere mel så den ikke klistrer for meget.

Bages til de er gyldne på 200 grader, normal ovn. Måske sådan ca. 15-20 minutter i min ovn.

Af sådan en portion her har jeg fået 12-14 store boller. Sandwich bolle størrelse - rigtig gode til madpakken!


Velbekomme!


Kh

Ingen kommentarer:

Send en kommentar