onsdag den 25. april 2012

En blå kaffekande

I weekenden var jeg på et stort loppemarked i Idestrup på Falster, ..

Et par dage før en weekend hvor jeg skal ned til familien på landet, ringer jeg til min mormor, "Er der nogle loppemarkeder vi skal på i den her weekend, Mormor?"
Svaret denne gang var dog lidt anderledes end det plejer...
Mormor: "Ja, det er der, men jeg vil ikke have dig med"
Mig: "Nå...."
Pause...
Mig: "Men du kan vel godt fortælle mig hvor det er, så kan jeg selv tage derud?"
Mormor: "Ja selvfølgelig, det bare fordi der kommer så mange mennesker så vi bliver alligevel bare væk fra hinanden..."

Til min mormors forsvar havde hun ret, der var helt ekstremt mange mennesker og hun er en af de der kræmmer-hajer som virkelig bare skal være der en halv time før for at udse sig de gode ting, løber ind på pladsen... og ja, en af dem min lillebror og jeg syntes er sjove at stå og se på - hvilket betød at vi også gerne ville komme før tid, bare for at få os et godt grin :-)

Anyways, da vi endelig mødte min mormor ude på loppemarkedet, og hilste, havde hun så travlt med hoved og hænder nede i en kasse at hun alligevel ikke havde tid til at sige hej. Hun vendte sig ikke engang om! :-) Godt man ikke er sådan en som bliver fornærmet.

Jeg kom selv hjem med nogle gode ting, hvis jeg selv skal sige det, og det skal jeg :-) og samtidig havde min lillebror og jeg en god tur!


Jeg fik bl.a. en Madam Blå for en flad 20'er



Den står lige nu i mit køkken og pynter fint med blomster fra min mors have.

Kh


2 kommentarer:

  1. Hahaha... jeg kan lige set billedet for mig med dig hilsende på din mormor og skynde dig videre og se om du selv kan finde et godt køb. Fin ide med blomsterne i kanden.

    SvarSlet
    Svar
    1. Men min mormor var nu engang den værste! Hun vendte sig ikke engang om da jeg prikkede hende på skulderen og sagde "hej du gamle", hun råbte bare "hej" tilbage. Tsk tsk

      Slet