søndag den 22. januar 2012

Ævlebævle


Lækre æbler fra Langeland,
de bliver lavet om til en lækker æbletærte.

Mums filibaba.

Du skal bruge:

Dej:
125 g blødt smør
175 g mel
2 spsk creme fraiche
+ 25 g mel til at rulle dejen ud

Derudover skal du også bruge:

smør til at smøre tærteformen med
450-500 g æbler skåret i skiver
kanelsukker
æg til pensling

og måske lidt cremefraiche rørt op med vanilje sukker når du skal spise den - det smager så dejligt!



Dejen røres op evt. på røremaskine ved at blande mel og smør, og så få dejen til at sidde sammen med cremefraichen, og stilles derefter på køl i ½-1 time.




Cirka 2/3 af dejen rulles ud og lægges i en smurt tærte form så det dækker bund og kanter, der drysses kanelsukker og over bunden, og æblerne lægges i og der dysses med kanelsukker mellem hver lag af æbler. Til sidst drysses der godt med kanelsukker igen. Så rulles den resterende dej ud og skæres i skiver, og lægges på tærten som låg, smøres med æg og der drysses lidt et skvat kanelsukker igen - det kan man næsten ikke få for meget af!




Den bages i 30 minutter på 225 grader på nederste ovnrille.


Server den lun med lidt cremefraiche rørt med vaniljesukker til.

Velbekomme!


2 kommentarer:

  1. ..jeg forbinder nu ævlebævle med noget heeelt andet ;)
    Kagen se lækker ud.. den kunne jeg godt nuppe en bid af..

    SvarSlet
  2. Hehe, jeg ved ikke hvad det er med mig, men jeg kalder altid æbler for ævlebævler, så derfor måtte indlægget også hedde det :)

    SvarSlet