onsdag den 7. december 2011

7. December - Snefnugs julekugler

Undskyld den sene julekalender idé, idag, men det har været en lidt proppet dag, med bl.a. prøveeksamen i økonomi.

Men i skal selvfølgelig ikke snydes for den 7. Decembers kreative jule idé.



Idéen idag er mine snefnugs julekugler, som jeg bl.a. havde med på julemarkedet i Roskilde.




Til dem skal du bruge råvhvidt karton, styropor kugler, en snefnugs udstandser (Panduro hobby 29,-), knappenåle (Tiger 10,- for 300 stk.), og formentlig får du også brug for en saks, en lille øksnen så den kan hænges op, samt tråd - garn eller lignende som den kan hænge i.


Hvis man kigger på billedet herover, kan man se hvor tæt man kan sætte udstandseren, for at man får fuldt udbytte af kartonet.


Der skal bruges rigtig mange snefnug, og det er lidt hårdt at standse dem ud, men helt klart arbejdet værd hvis du spørger mig :)

Alt efter hvilken størrelse styropor kugle du bruger, afgør hvor mange snefnug og knappenåle der skal bruges. Til en styroporkugle med diameter på 7 cm bliver der ca brugt 150 knappenåle, og tilsvarende i snefnug.
Styroporkugler kan bruges helt ned til en diameter på 4 cm, men både ved den og ved 5 cm, kan det være lidt svært at stikke nålene helt ned, så det kan være man lige skal vinkle nålen anderledes, sådan den ikke støder ind i andre nåle.



Snefnugene sættes helt tæt, sådan ind i hinanden. Man kan nogle steder godt se styroporkuglen inden under, men så længe at man kun kan se et felt på en millimeter nogle få steder, betyder det ikke noget for helhedsudtrykket.



Til sidst sættes øksnen og snor i kuglen, og den er klar til at komme på juletræet... Eller i vinduet, eller blot ligge i en skål eller på et fad og pynte.


TIP! Bare lige for at give et lille tip, kan det være en rigtig god idé at bruge en fingerbøl til at stikke nålene i styroporkuglen - man kan i hvert fald godt få ret ondt i fingeren efter en halvtreds snefnug...

PS. 6-7-8. Decembers blogchallenge kommer i morgen! Sorry!


4 kommentarer:

  1. Jeg er simpelthen så glad for de to kugler jeg købte af dig på markedet. Jeg har pillet snor og øksen af dem, så de kan ligge og pynte i stedet for at hænge. Uh, så smukke de er.

    - og så købte jeg også en snefnugs-udstanser på markedet, så måske (!) får jeg også lavet nogle flere kugler til juletræet.

    ~ Karina

    SvarSlet
  2. Jeg er meget imponeret over dine kugler. Sikke et arbejde, det er rigtig, rigtig flotte. Jeg havde slet ikke tænkt på at man kunne gøre sådan.

    SvarSlet
  3. Karina - det er jeg glad for at høre! Jeg tror ikke jeg får lavet flere i år, selvom jeg har masser af kugler liggende, klar til at blive pyntet.. Puuuha, tanken om mine fingre, efter et par kugler, er nok til at jeg bare nyder dem jeg nu har tilbage :)

    Tanja - Tusind tak! Ja, det var et rigtig stort arbejde at lave dem , specielt fordi det er super hårdt at udstandse i kartan + det at stikke så mange nåle ind.. Jeg havde fået idéen fra Pinterest, da jeg havde set en anden slags kugler, men så videreudviklede jeg lidt på det :)

    SvarSlet
  4. Hvor er de bare fine - og så ser det ud til, at de er nemme at lave :D

    SvarSlet