søndag den 4. december 2011

4. December - Gavemærker

Idag er det shoppesøndag her i Lyngby, og sikkert også i andre større byer,
derfor er der sikkert en masse der skal købe julegaver idag, jeg har i hvert fald tænkt mig at skulle prøve at finde nogle.

Til gaver hører der sig jo gavemærker til, og hvorfor ikke lave dem selv?



Til gavemærkerne skal du bruge:

Manillamærker fra Tiger til 10,- kr for 15 stk.
"Til og fra"-stempel fra Søstrene Grene
Stempelpude
Saks
Limstift
Papir i forskellige farver
Silkesnor


Start med at stemple alle kortene med "til og fra"-stemplet


Og lad dem så tørre lidt, mens du forberede pynten til kortene.
Klip foreksempel stjerner ud i farvet papir, eller udstands snefnug som jeg har gjort herunder.

Sæt silkesnor i kortene så de kan sættes på gaverne, alternativt kan de jo også bindes direkte fast med det gavebånd som pakken har på sig.

Hvis du samler lidt kort i en cellofan pose er det også en rigtig sød værtindegave til et af de mange sociale arrangementer der er her i december.



Glædelig 2. Søndag i advent.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar