mandag den 28. november 2011

Roskilde Julemarked

Nu er jeg så småt ved at være frisk igen efter weekendens marked..
Min krop har været rigtig godt medtaget idag, og jeg kan godt mærke at jeg nok havde fået markedets koldeste hjørne.
(Det susede ind med vind og regn gennem en gammel lukket port)
Ja ok, og i forvejen var hallen jo ikke opvarmet, så indimellem føltes det som om det var varmere udenfor end inde i hallen.

Jeg fik ikke taget så mange billeder af markedet, faktisk kun min egen stand,
men dem skal i da se!





Jeg var selv rigtig tilfreds og syntes at min stand så meget hyggelig ud.. Desværre var der også lidt problemer med lyset i mit hjørne, så jo mørkere det blev udenfor blev det også i min stand, tilmed at lyset indenfor også gik et par gange.

Men alt i alt, syntes jeg det var et rigtig hyggeligt marked.

Nogen af dem der var med til at gøre markedet ekstra hyggeligt for mig, var standene omkring mig.

 Lene fra Forever Living med Aloe Vera produkter
Mette som solgte det smukkeste glaskunst hun selv havde lavet i eget værksted
Pigerne fra Taste som solgte smukt tøj og smykker, bl.a. havde de en lækker tunika med en ulv på, som jeg lurer på at skulle erhverve mig.
Karina som havde det fineste strik med, flotte glasperler og fortryllende papirpynt

Tak de damer, det var virkelig hyggeligt :)

Jeg har stadig en del varer tilbage, og de vil formentlig være at finde i min amio shop de kommende dage.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar