lørdag den 8. oktober 2011

Første del af cupcakekursus: succes!

Idag er mit første cupcake kursus gennem AOF skudt igang, og jeg må sige at det var en succes!
Det gik så godt, og der var så meget gang i den at jeg helt glemte at tage billeder før helt til sidst, da flere af kursisterne faktisk var taget hjem...




Idag har vi bagt cupcakes, lavet fondant ud af skumfiduser, lavet creme-cheese-frosting i de flotteste farver, samt lavet royal icing som der er kommet det fineste sukkerpynt ud af, deriblandt, blomster, hjerter og flagermus.
I morgen skal vi mødes igen, der skal vi bruge alle de ting vi har lavet idag, sådan at vi kan pynte en masse cupcakes.

-

Jeg har haft mange tanker her de sidste dage, hvad mon kursisterne forventer? Kan jeg leve op deres forventninger? Hvad hvis jeg ikke kan? Har jeg nu købt nok indgredienser, har jeg regnet rigtig i opskrifterne? Er der nok tid sat af til alle tingene, for meget eller for lidt?

Og det har sgu, undskyld jeg bander, faktisk været lidt frustreret.. Jeg har rent med sådan en lidt underlig fornemmelse i mavsen og sovet lidt dårligt om natten, og ydermere har jeg faktisk været en smule psykisk ustabil, fordi jeg jo bare ville have at det skulle været fuldstændigt perfekt på mit kursus!

-

Men anyways, så gik det jo bare super godt idag, og det var egentlig ret fjollet at jeg havde rendt med alle de tanker, for jeg kan jo godt det her, jeg har styr på det... Ellers ville jeg jo ikke holde kursus i det. Der var nogle som blev færdig næsten en time før tid, men der var også nogle som var kun lige var færdige da tiden var slut, og det er vel egentlig okay. Der skal være plads til fordybelse, men til en anden gang vil jeg tænke over hvad jeg skal "gøre" med de hurtige...

-

Jeg er træt, rigtig træt... Så i aften skal jeg bare tidligt i seng så jeg kan være frisk til endnu en dag i morgen.

Må du have en rigtig god aften!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar