fredag den 12. august 2011

What a night!

Ja først må jeg nok komme med en forklaring på hvorfor jeg har været væk så længe, eftefølgende en forklaring på overskriften!

1. Der er ikke helt wså meget at sige andet end at jo længere tid der gik hvor jeg ikke var inde på bloggen, jo mindre fik jeg faktisk lyst - kombineret med at jeg jo læste til eksamen. Så egentlig var det en god kombi, for så var det jo slut med overspringshandlinger! Men jeg blev uddannet serviceøkonom! Og da ferien kom havde jeg så meget at se til bl.a. skulle jeg passe min mors arbejde mens hun holdt ferie, og stadig havde jeg mindre og mindre lyst til at blogge, og mindre lyst til at være kreativ. Men efter at have passet min mors job i 2-3 uger på falster, samt to uges ferie på falster kom jeg igen til Lyngby i august. Det var tiltrængt endelig at komme hjem igen!
Men den dårlige samvittighed ove ikke at være kreativ og blogge sad der stadig, og sidder der stadig, men jeg føler nu jeg er ved at være klar igen!

2. Forklaringen på overskriften..
Mine kære forældre (mor og papfar) har købt deres højt ønskede ønske-båd og den skulle igår sejles fra Reersø til Nykøbing Falster. Det er en lang tur til søs, men da min mor skulle arbejde var det min lillebror og papfar som skulle sejle den hjem. De starter allerede halv syv fra Reersø og det går rigtig godt indtil ca. 17.15 hvor de pludseligt får motorstop. Da de så ikke kan sejle nogle steder vælger de at ville kaste anker sådan at de ikke flyder, men min papfar får fingrene i klemme og måtte vælge at "tabe" ankeret frem for måske at få klemt fingrene af. Nu står de så der uden motor og anker! De var kun 1 time fra at de egentlig havde været hjemme. Men de får ringet til SOK (søværnets operative kommando) for råd og vejledning, og hvordan der skal gøres for at de kommer i land.
Men de siger at det eneste de kan gøre er at hente dem i helikopter og båden vil gå til søs. Det var de jo selvfølgelig ikke interesserede i, da de jo lige har købt den samme dag, og da det som sådan ikke var farligt, da det var på småt farvand og en stor båd, vælger de i stedet at ringe til en tidligere bekendt som kan hjælpe dem ind til lands, med båden. Han sejler afsted men sigtbarheden er rigtig dårlig (omkring 300 meter)  og de koordinater min bror og pap giver til ham, passer åbenbart ikke. Vi vælger (min kæreste og jeg) at køre til Falster for at være sammen med min mor, og for at være bedre informeret.  Det bliver mørkere og mørkere og vores tidligere bekendte kan ikke finde dem og derfor bliver SOK informeret igen og pludselig er der 3-4 både ude og lede efter dem.
Jeg har aldrig været så nervøs og bange før, for ovenikøbet er deres telefoner løbet tør for strøm så vi kan ikke komme i kontakt med dem, og SOK kan ikke længere få eventuelle koordinater eller anden information fra dem.
Tiden går og går, og går. Det føles som en evighed og på et tidspunkt ringer vores bekendte og siger han er taget hjem, han kan ikke gøre mere. Han tror først de vil blive fundet når det bliver lyst. SOK siger dog samtidig at de ikke vil holde op med at lede før de finder dem. Men de kan været drevet langt så det er et stort område de skal undersøge, og da sigtbarheden jo er så dårlig vil det tage tid.
Klokken 00.10 ringer SOK og de er fundet! Aldrig har jeg været så lettet! På det tidspunkt har de ligger og drevet rundt i 7 timer, og pga. store bølger er de rigtig dårlige, fryser og har mange blå mærker. De kommer ombord på et miljøskib og efterfølgende overflyttet til et hjemmeværns skib og sejlet til Vordingborg hvor min mor henter dem. Klokken 04.45 er de hjemme igen og har været på skadestuen, men er i god behold.

Normalt plejer jeg ikke at skrive om ting som dette på bloggen, men jeg havde brug for at komme ud med det til nogen. Om i læser det er jo helt op til jer :)

Min lillebror har det rigtig godt og virker ikke specielt mærket af det, han syntes nærmere at det er sejt at de blev reddet og har været ombord på de skibe, hvor der blev taget sig rigtig godt af dem. Men min pap syntes det har været en rigtig hård omgang, og det er der jo bestemt ikke noget at sige til!

Nu skal weekenden bare bruges i familiens lag, og jeg er glad for at have dem nær. Jeg kunne ikke undgå at tænke de værste tanker, men turde dårligt nok tænke dem til ende.

- Snart vil jeg komme med et indlæg om en anden  sejltur vi havde (dog en helt anden og meget bedre oplevelse!), hvor jeg var med, samt min farmor og farfar, min mor, pap, lillebror og kæreste, og vi plukkede mirabeller og jeg lavede den skønneste marmelade!

2 kommentarer:

  1. Det var da også noget af en omgang! Hård start på et liv med drømmebåden. Håber de får mange gode oplevelser med den fremover :)
    Nyd tiden med din familie.

    SvarSlet