mandag den 16. maj 2011

Croissanter med nougat, muuuums!

Da jeg jo havde fødselsdag for lidt over en uge siden og egentlig slet ikke har postet noget om maden på dagen, må det da være på tide! En af tingene jeg serverede var Croissanter med nougat.

Jeg sprang over hvor gærdet er lavest og købte to af de her:


Som der står på er der dej til 6 croissanter i sådan en sag. Emballagen var noget kuk for mig. Det er nærmest sådan en pap-dåse, og så skal man hive i en pap-flap for at åbne dåsen. Nuvel, så gør jeg da det. Men så åbnede den ligesom slet ikke, jeg hev bare en flap papir af. HMMM.
Så måtte jeg skære den op og jeg kan lige love for jeg blev forskrækket for det gav et brag da den åbnede og da dejen ligesom er proppet ind på ret lidt plads, og når den så får luft udvider sig, så var det stadig lidt svært at få ud. Men det gik dog heldigvis bedre med den anden dåse.

Jeg lagde to små stykker nougat i, det passede faktisk med 100gr nougat til 12 croissanter, rullede til horn, penslede med lidt æg, og så kom de ellers i ovnen til de var gyldne.

Og jeg siger jer de smagte himmelsk! Mums, dem køber/laver/bager jeg gerne igen. Men det jo ikke fordi de er så sunde så der går nok lige lidt tid...


Velbekommen, hvis du skulle have lyst til at prøve. Ps. Jeg købte dem i Netto.

2 kommentarer:

  1. Forsinket tillykke med fødselsdagen!
    Jeg er vild med de der croissanter og især delen hvor jeg skal åbne for dem. Faktisk kan jeg finde på at åbne sådan en dåse bare for sjov - altså ok, jeg bager dem også - men det er altså KUN for at få morskaben ved at åbne for dem.....I swear ;-)

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  2. Hihi, ja, det er kun for morskaben ved at åbne ;) Så skal jeg vidst også til at bage nogle flere :D

    SvarSlet