tirsdag den 15. marts 2011

Et særligt møde.. vol 2

Madbloggertræf 2011 2. del


Så er tiden kommet til hvor vi er kommet til Restaurant Bedre Byggeskik, for vi springer lige så let og elefant hen over smutturen forbi Birthe og udlevering af goodiebags til et indlæg for sig.

Først et billede af stedet og dernæst ejeren Allan:


(Undskyld hvis det ikke er det bedste billede, men det var dog det eneste jeg havde)

1. ret på menuen var: Tynde skiver af røgede lamme culotte karse creme og skum, plukkede salater, brændt hvidløg, yoghurt/ vanilje hvidløgsne

2. ret på menuen: Pocheret perlehønebrust med kogte porre kul på porre toppe og vinegrette på dansk æbleeddike, friteret kapers, flæskesvær på skindet.

3. ret: Rosastegt oksefilet med krydderurt top, lun waldorfsalat ‚‘tærte af selleri,braseret bladselleri ‘ foie gras terrin, hjemmelavede rosiner. Tyttebær og "brunede kartofler" og okse glacé

4. ret: Skive blåskimmel ost. Romsyltede solbær. Solbær coullis, pære og pæremarmelade og sprødt rugbrød

5. ret: Champagneglas: æblekugler i æblemostsirup , vanilje yoghurt og sprød nougat
Cognac glas: vanilje vodka med æblesorbet og brombær
Lille pink flaske: æble shot iskold hjemmelavet æblemost



Min vurdering af 1. ret: Jeg var helt vild med denne her ret og syntes den var fantastisk sammensat og ingredienserne komplimerede hinanden godt.
2. ret: På trods af jeg ikke er vild med smagen af eddiker så smagte det alligevel helt fantastisk! Jeg syntes det var sjovt med de forkullede porre stykker, selvom jeg var ved at kløjes da jeg skulle smage hvordan det smagte uden andet på gaflen. Det kunne man smage, at det ikke var meningen at man skulle og derfor når man tog den perfekte bid, med lidt af det hele på gaflen var det bare enormt lækkert og det passede godt sammen.
3. ret: Det var nok min favorit af alle retterne. Jeg elsker et godt stykke oksekød og det var det her. Det var så mørt og saftigt og det smeltede dejligt på tungen. Mums filibaba ;) Dog var det første gang jeg skulle smage foie gras og det måtte jeg levne, konsistensen er ikke lige mig. Men er det ikke også noget med at man skal smage ting et vidst antal gange før man kan li' det? Jeg er villig til at prøve igen.
4. ret: Blåskimmelost. På dette punkt var jeg også jomfru og jeg må sige at sammen med de andre ting på tallerknen kunne jeg godt spise det selvom jeg syntes smagen af osten var meget parfumeret. havde jeg haft mere tilbehør var osten også blevet spist op. Måske en dag jeg vil kunne lide det, måske jeg skal blive lidt mere voksen?
5. ret: Desserter er jo min favorit og her var der hele 3! Champagneglasset var frisk med æble og vanilje, dog smagte karamellen en smule brændt, men jeg syntes alligevel det var super lækkert! Jeg sluprede al vaniljesovsen i mig da æblerne var væk.
Cognac glasset med æble sorbet, det var min absolutte favorit af alle retterne. (Hov har jeg sagt det en gang allerede?) Den kunne jeg godt have spist lidt mere af :)
Æblemosten kom som prikket over i'et til sidst og var en rigtig lækker afslutning på hele måltidet. Det var dejligt at få en lille drik med en let syrlighed som afslutning.

Så samlet set, var det helt fantastisk og jeg kommer gerne hos Allan og Restaurant Bedre Byggeskik igen hvis min vej slår forbi Vejen. Det var fantastisk!

Efter middagen stod den på et lille foredrag fortalt af en passioneret Jens fra Growers cup.

Jeg vil ikke fortælle meget mere men indsætte et par stemningsbilleder:


Som nævnt i indlægget forinden er jeg jo ikke helt tosset med kaffe. Men igen, her fik vi serveret to kopper, og den ene af de to, den drak jeg! Og jeg syntes den var god, det har åbenbart meget at sige hvilket kvalitet kaffen er! Og det her var jo gourmet ;) Så jeg må da helt klart anbefale Growers Cup.
Dertil skal det siges at Growers Cup forhandles i Mad og Vin (Magasin) til omkring 20kr for en pose/kande med 3 kopper i.

Og så nåede vi enden af dette indlæg, ligesom aftenen var ved at være slut på Restaurant Bedre Byggeskik og enden på en fantastisk god dag.

Dog var den ikke helt slut, jeg befandt mig jo i Jylland, så nu gik vejen mod København hvor jeg skulle køre med SushiStegen og det var en rigtig hyggelig tur hjem, men dog lidt svært ikke at falde i søvn i de gode sæder i Marlenes bil.

4 kommentarer:

  1. Det var en hyggelig men lang køretur hjem, og det er nogle dybe rare sæder :-)

    SvarSlet
  2. Jeg kunne godt leve med at have en bil med så dejlige sæder til hverdag, så kunne det også være at jeg ville køre bil lidt oftere... :)

    SvarSlet
  3. Sikke en skøn beretning og jeg er så glad for at du kom med! Godt nok fik jeg ikke talt særlig meget med dig, men alligevel - håber vi får lejlighed til det en anden gang :-)

    Flotte billeder du har taget, især dem af kaffen er jeg vild med, må jeg låne dine billeder?? Jeg fik slet ikke taget nok billeder den dag, må have haft travlt med noget andet ;-)

    Du kunne ikke få bedre selskab på vejen tilbage til Kbh!

    KH
    Birthe

    SvarSlet
  4. Hej Birthe. jeg er også rigtig glad for at jeg kom med, så for mig var det godt der kom et afbud :)

    Jeg sender en mail til dig med alle mine kaffe-billeder :)

    Kærlig hilsen
    Julie

    SvarSlet