tirsdag den 15. februar 2011

Byd foråret velkommen indenfor! + sorte ris

En lille simpel idé til at byde foråret velkommen indenfor, og med dette billede vil jeg ønske jer alle en rigtig dejlig dag! (Selvom det er blæsende koldt og bidende udenfor)


Potterne er fra ikea og den gamle varmedunk har jeg fundet på et loppemarked :)

Sorte ris:

Mhm, jeg er blevet helt tosset med sorte ris!

Så her kommer en lille inspirations-idé til aftensmaden: Wok med hvidkål, løg, hakket svinekød, sorte ris og karry.

Det er meget simpelt:

Kog de sorte ris. De skal koge i 40 minutter, og det er vigtigt for at det bliver en succes at de får lov at koge den tid de skal, med godt med vand, sådan at de blive møre. Ellers kan det godt blive en trist fornemmelse i munden.

Varm wokgryden op med olie, svits løgene sammen med godt med karry. Brun kødet sammen med løgene, tilsæt hvidkål og lad det stå og simre indtil kålen er blevet lidt blødere og blank. Smag til med salt og peber.
Lige inden du er færdig, bland de sorte ris i og drys med ekstra karry før servering.

Undskyld billedet, det ser ikke lige så godt ud som det var i virkeligheden!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar